F. A. Q.

  1. “Di2synger”…er det ikke stavet forkert????

Svar: Nej, det er det ikke. Det symboliserer de første bogstaver i vores fornavne, DIanna og TOrsten.

 

  1. Hvis I bliver tørstige, hvad så?????

Svar: En kande med isvand/kildevand/the/kaffe/sodavand er klart at foretrække. “Di2synger” leverer en vare til dig som kunde, som gerne skulle få en god oplevelse af optrædenen, og ikke det modsatte .

 

  1. Spiller I meget højt??????

Svar: Lydniveauet vil til enhver tid blive tilpasset lokalet og give alle gæster mulighed for at kunne snakke sammen under middagen. Til dansen er det helt naturligt, at der bliver skruet lidt mere op. Det er trods alt en FEST, der afholdes , men det er stadig dig som kunde, der bestemmer lydniveauet.

 

  1. Hvornår ankommer I til stedet????

Svar: Vi ankommer ca. 1,5-2 timer før arrangementets start(aftalt spilletidspunkt), alt efter størrelsen og tilgangsmuligheder til spillestedet. Så er der tid til at få stillet ordentligt op og lavet ordentlig lyd, så vi er klar, når dørene åbnes. Men det er altid efter arrangementets art. Er det f.eks. kun til dansen, stiller vi op under kaffen.

 

  1. Hvad med strømforhold??????

Svar: Der skal være adgang til 220 -230 volt så tæt på scenen som muligt. Stikkontakter med 3 huller (jord) er at foretrække.

 

  1. Hvad med skålesange og andre fællessange??????

Svar: Da det ikke er alle selskaber, der er til skåle og fællessange, bør arrangøren og “Di2synger” aftale det på forhånd. Som udgangspunkt er det selskabet, der styrer festen og musikken der så understøtter den. Til meget store selskaber, er det en lidt anden sag, men vi er åbne for forslag.

 

  1. Tager I opfordringer????

Svar: Vi tager gerne imod en opfordring på et nummer eller flere :-).

Vort repetoire er meget bredt og kan opfylde stort set enhver type fest, men alt er indenfor rimelighedens grænser, men vi prøver da gerne, hvis muligheden byder sig. Så bliver det “et skud fra hoften”. Er der specielle musikønsker til arrangementet,
vil vi gerne kontaktes, så vi kan nå at få det på plads.

Festmusik "Di2synger"